Da Frida i et par dage havde haft lidt hjemve, og virkelig savnede sin seng, sine bamser, sin stol, sit legetøj osv. besluttede vi os for at sejle hjem igen!
Egentlig havde vi planlagt en til to overnatninger på vejen hjem, men efter endt aftensmad i Gåbense besluttede vi os for at sejle videre. Vi var nemlig blevet overfaldet af en flok "flue-bier". De gjorde os godt nok ikke særligt fortræd, men der var virkelig mange af dem og de var overalt - kravlede på både os og i vores mad. Det var en smuk aften med sol, godt nok var der ikke så meget vind. Men vi kom frem gennem Ulvesund på fineste vis.
Da pigerne var lagt i seng, hyggede Mads og jeg os med kaffe og chokolade i cockpittet. Som aftenen skred frem blev det nødvendigt med noget varmere tøj, så på skift gjorde vi os klar med fleecetøj og skaljakker. Vi havde talt om at lægge til i Nyord, men da vi nærmede os følte vi os egentlig klar til at sejle lidt længere, så vi skiftede kurs mod Rødvig. Det betød at vi skulle gennem Bøgestrømmen først på natten!
Det var super sjovt at sejle gennem Bøgestrømmen i mørke - men også noget der fik adrenalinet til at rulle i årene. Mads læste kort, holdt øje med gps og lyste med lommelygten efter sømærkerne, og jeg forsøgte at styre båden efter bedste evne. Kun få gange var det ved at gå galt, en gang glemte jeg at holde øje med gps'en fordi jeg var så optaget af at holde øje med sejlene og havde derfor nær sejlet os ud på et område der var 0,8m dybt - ikke helt nok til vores dybgang! Anden gang var der et sømærke der havde undgået Madses lygte, og jeg opdagede den først da den var ½ meter fra stævnen og den i skæret af lanternen aftegnede en skygge på sejlet som en soldat med bjørnehue! Argh, jeg fik i sidste sekund styret os uden om...
Vi havde sat genuaen på båden og dmi havde lovet byger med vindstød i løbet af natten, så da den første byge kom blev jeg sendt på dæk, med livline på, for at hive forsejlet ned. Det var lidt af en opgave, for vinden ruskede og den er altså rimelig stort at jonglere med sådan en genua!
Da vi havde ca. 1½ time til Rødvig, sagde Mads pludselig: "Skal vi ikke lige se på gps'en hvornår den siger vi ville være helt hjemme?" Den mente på daværende tidspunkt at vi kunne være hjemme i egen havn ca. kl. 7:30 - det var for fristende og vi ændrede igen kurs!
Natten var rimelig rolig, selvom det altså er lidt spooky at sejle i mørke. Man kan ikke se hvor langt man er fra land, kan ikke se hvor store bølgerne er eller hvor de kommer fra! Jeg sov fra ca. 2-5 mens stakkels Mads sejlede helt aflene, og derefter tog jeg over så han også kunne få sovet. Vinden var fin hele morgenen og gps'ens tidligere estimat viste sig at holde nogenlunde stik så omkring kl. 8 tirsdag morgen sejlede vi, nu med to vågne piger, ind på vores faste plads i Margreteholm havn.
Frida hvinede af fryd, så de tilbagelagte over 80 sømil på feriens sidste døgn var det hele værd - selvom begge forældre da var lidt trætte. Endnu en god sommer-sejl-ferie er slut!
Egentlig havde vi planlagt en til to overnatninger på vejen hjem, men efter endt aftensmad i Gåbense besluttede vi os for at sejle videre. Vi var nemlig blevet overfaldet af en flok "flue-bier". De gjorde os godt nok ikke særligt fortræd, men der var virkelig mange af dem og de var overalt - kravlede på både os og i vores mad. Det var en smuk aften med sol, godt nok var der ikke så meget vind. Men vi kom frem gennem Ulvesund på fineste vis.
Da pigerne var lagt i seng, hyggede Mads og jeg os med kaffe og chokolade i cockpittet. Som aftenen skred frem blev det nødvendigt med noget varmere tøj, så på skift gjorde vi os klar med fleecetøj og skaljakker. Vi havde talt om at lægge til i Nyord, men da vi nærmede os følte vi os egentlig klar til at sejle lidt længere, så vi skiftede kurs mod Rødvig. Det betød at vi skulle gennem Bøgestrømmen først på natten!
Det var super sjovt at sejle gennem Bøgestrømmen i mørke - men også noget der fik adrenalinet til at rulle i årene. Mads læste kort, holdt øje med gps og lyste med lommelygten efter sømærkerne, og jeg forsøgte at styre båden efter bedste evne. Kun få gange var det ved at gå galt, en gang glemte jeg at holde øje med gps'en fordi jeg var så optaget af at holde øje med sejlene og havde derfor nær sejlet os ud på et område der var 0,8m dybt - ikke helt nok til vores dybgang! Anden gang var der et sømærke der havde undgået Madses lygte, og jeg opdagede den først da den var ½ meter fra stævnen og den i skæret af lanternen aftegnede en skygge på sejlet som en soldat med bjørnehue! Argh, jeg fik i sidste sekund styret os uden om...
Vi havde sat genuaen på båden og dmi havde lovet byger med vindstød i løbet af natten, så da den første byge kom blev jeg sendt på dæk, med livline på, for at hive forsejlet ned. Det var lidt af en opgave, for vinden ruskede og den er altså rimelig stort at jonglere med sådan en genua!
Da vi havde ca. 1½ time til Rødvig, sagde Mads pludselig: "Skal vi ikke lige se på gps'en hvornår den siger vi ville være helt hjemme?" Den mente på daværende tidspunkt at vi kunne være hjemme i egen havn ca. kl. 7:30 - det var for fristende og vi ændrede igen kurs!
Natten var rimelig rolig, selvom det altså er lidt spooky at sejle i mørke. Man kan ikke se hvor langt man er fra land, kan ikke se hvor store bølgerne er eller hvor de kommer fra! Jeg sov fra ca. 2-5 mens stakkels Mads sejlede helt aflene, og derefter tog jeg over så han også kunne få sovet. Vinden var fin hele morgenen og gps'ens tidligere estimat viste sig at holde nogenlunde stik så omkring kl. 8 tirsdag morgen sejlede vi, nu med to vågne piger, ind på vores faste plads i Margreteholm havn.
Frida hvinede af fryd, så de tilbagelagte over 80 sømil på feriens sidste døgn var det hele værd - selvom begge forældre da var lidt trætte. Endnu en god sommer-sejl-ferie er slut!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar