Dag 15: Vejrø - Lynetten

Da Frida i et par dage havde haft lidt hjemve, og virkelig savnede sin seng, sine bamser, sin stol, sit legetøj osv. besluttede vi os for at sejle hjem igen!

Egentlig havde vi planlagt en til to overnatninger på vejen hjem, men efter endt aftensmad i Gåbense besluttede vi os for at sejle videre. Vi var nemlig blevet overfaldet af en flok "flue-bier". De gjorde os godt nok ikke særligt fortræd, men der var virkelig mange af dem og de var overalt - kravlede på både os og i vores mad. Det var en smuk aften med sol, godt nok var der ikke så meget vind. Men vi kom frem gennem Ulvesund på fineste vis.

Da pigerne var lagt i seng, hyggede Mads og jeg os med kaffe og chokolade i cockpittet. Som aftenen skred frem blev det nødvendigt med noget varmere tøj, så på skift gjorde vi os klar med fleecetøj og skaljakker. Vi havde talt om at lægge til i Nyord, men da vi nærmede os følte vi os egentlig klar til at sejle lidt længere, så vi skiftede kurs mod Rødvig. Det betød at vi skulle gennem Bøgestrømmen først på natten!

Det var super sjovt at sejle gennem Bøgestrømmen i mørke - men også noget der fik adrenalinet til at rulle i årene. Mads læste kort, holdt øje med gps og lyste med lommelygten efter sømærkerne, og jeg forsøgte at styre båden efter bedste evne. Kun få gange var det ved at gå galt, en gang glemte jeg at holde øje med gps'en fordi jeg var så optaget af at holde øje med sejlene og havde derfor nær sejlet os ud på et område der var 0,8m dybt - ikke helt nok til vores dybgang! Anden gang var der et sømærke der havde undgået Madses lygte, og jeg opdagede den først da den var ½ meter fra stævnen og den i skæret af lanternen aftegnede en skygge på sejlet som en soldat med bjørnehue! Argh, jeg fik i sidste sekund styret os uden om...

Vi havde sat genuaen på båden og dmi havde lovet byger med vindstød i løbet af natten, så da den første byge kom blev jeg sendt på dæk, med livline på, for at hive forsejlet ned. Det var lidt af en opgave, for vinden ruskede og den er altså rimelig stort at jonglere med sådan en genua!

Da vi havde ca. 1½ time til Rødvig, sagde Mads pludselig: "Skal vi ikke lige se på gps'en hvornår den siger vi ville være helt hjemme?" Den mente på daværende tidspunkt at vi kunne være hjemme i egen havn ca. kl. 7:30 - det var for fristende og vi ændrede igen kurs!

Natten var rimelig rolig, selvom det altså er lidt spooky at sejle i mørke. Man kan ikke se hvor langt man er fra land, kan ikke se hvor store bølgerne er eller hvor de kommer fra! Jeg sov fra ca. 2-5 mens stakkels Mads sejlede helt aflene, og derefter tog jeg over så han også kunne få sovet. Vinden var fin hele morgenen og gps'ens tidligere estimat viste sig at holde nogenlunde stik så omkring kl. 8 tirsdag morgen sejlede vi, nu med to vågne piger, ind på vores faste plads i Margreteholm havn.

Frida hvinede af fryd, så de tilbagelagte over 80 sømil på feriens sidste døgn var det hele værd - selvom begge forældre da var lidt trætte. Endnu en god sommer-sejl-ferie er slut!

Dag 14: Omø - Vejrø

Det der med at uld-damen ikke tager dankort fik os altså på andre planer. For ved nærmere eftertanke gad vi ikke rende øen rundt i jagten på kontanter. I stedet spiste vi som sædvanligt hyggelig morgenmad i båden og da det meste af formiddagen var gået på den måde var det tid til Selmas lur. Jeg meldte mig frivilligt til at putte hende og faldt dernæst selv i søvn - det er altså skønt med ferie!

Da vi vågnede igen stod Frida og viftede os om næsen med en spand fyldt med vand - og ved nærmere eftersyn også to krabber. Hende og Mads havde haft travlt mens Selma og jeg sov, og nu blev vi præsenteret for "Baby" og "Muskelmand", der krabbede rundt nede i spanden.Selma blev hurtigt lysvågen og vi fik hældt de to krabater over i en af vores opvaskebajler, så det var lidt lettere at se dem. Frida opfordrede alle os andre til at røre ved dem og tage dem op - men skulle bestemt ikke selv nyde noget... Selma derimod er jo fuldkommen frygtløs, så hun stak bare nallerne ned til dem og puffede rund med dem. Når de nappede hende lidt trak hun hånden til sig og sagde overrasket: "Hov!", men havde straks hånden nede igen!

Krabberne blev, efter frokost, hældt overbord og vi gjorde vores lille stormfog klar. Det havde blæst stødt fra aftenen før, og derfor havde der bygget sig nogle gode bølger op. Heldigvis skulle vi hurtigt gå en kurs hvor vi fik bølgerne i ryggen og kunne derfor udnytte dem til en god gang surf.Efter et par timer anløb vi Vejrø endnu en gang, og det var skønt at være tilbage. Vi styrtede op til kaninerne, legepladsen og fik forsynet os med kaffelatte, is, gedefeta og oksekød - altsammen naturligvis økologisk!

Frida ville denne gang gerne have Mads til at fange en lille kaninunge til hende (vi havde prøvet sidste gang, og de er lyn hurtige). Så Mads benyttede den meget ukendte, men effektive, ninja-teknik - først sidde stille som en ninja, og dernæst slå lynhurtigt til som en ninja - og en lille nuttet, og meget blød, kaninunge var fanget.

Aftenen blev fuldendt med grill ved havnen, slikspisning og højtlæsning af Ole Lund Kirkegaard historier.

Dag 13: Spodsbjerg - Omø

I en lille båd der gynger... sidder jeg her til aften og skriver dagens blog indlæg. Der blæser en god vind ud for Omø og havnen er ikke særligt meget i læ, så alle bådene i havnen - incl. vores - hopper og danser rundt i pladserne. Det giver mig altså lidt søsyge, hvilket jo er lidt surt når vi ikke en gang sejler, så dagens indlæg bliver nok kort!

Omkring kl. 10:30 sejlede vi fra Spodsbjerg, efter at have provianteret godt og grundigt i den lokale Daglig Brugs. Det er længe siden vi har været i noget der ligner et supermarked og ikke bare en lille lokal købmand, så der var flere uundværlige ting såsom hakket oksekød, pizzadej og vådservietter til barnenumser vi var løbet tør for.

Der blæste en seriøs vind, som vi på vores kurs mod Omø fik ind agten for tværs, så vi skød igen derudaf som en pil gennem vandet. Når vi ligeledes fik lidt surf kom farten, dog meget kortvarigt men alligevel, over 8 knob - og så så Mads meget tilfreds ud! Allerede efter ca. 2½ time gik vi ind i havnen i Omø, og igen havde vi timet det så Selma havde sovet det meste af vejen. Det havde Frida dog ikke, så mens vi lagde til i en bås og fik lavet et lille havnecirkus fordi jeg ikke lige havde forstået mine ordrer korrekt, faldt hun i søvn siddende i cockpittet. Det tog jeg som en lille trøst, og tænkte at så måtte vi da efterhånden være ved at være bare lidt rutinerede i vores tillægninger??

Efter en god gang rugbrødsmadder, fandt vi en af "vores gamle trækvogne" der står til fri afbenyttelse på havnen, og traskede afsted mod gården med uld-udsalget. Denne gang var vi heldige, og den eksisterede stadig, så vi fik provianteret endnu et tæppe til samlingen. Pigerne fik også lov til at slå sig løs, så Frida valgte en lille glas-engel til at hænge i vinduet og Selma forelskede sig i en lille filt-bold (kan nogle af de valg undre??). Vi overvejer endnu et tæppe - de er virkelig lækre - og ligeledes nogle sutsko, men vi er løbet tør for kontanter og damen tager selvfølgelig ikke dankort. Så i morgen tidlig går jagten på kontanter...

Dag 12: Enehøje - Spodsbjerg

Vi stod op med Selma i morges og var rimelig hurtigt i tøjet, fik spist morgenmad og havde pakket vores ting aftenen før - så allerede omkring kl. 9 lagde vi fra Enehøje og satte kursen mod Langeland, nærmere Spodsbjerg.

For en gang skyld var vinden virkelig med os, blæste godt og grundigt fra sydvest (og det passer jo skønt når man sejler mod nordvest) og der var ingen nævneværdige bølger, så vi skød en god fart. Allerede efter knap 2 timer lagde vi til i Spodsbjerg - Selma havde sovet hele vejen og Frida havde også taget sig en lille lur og var derfor helt overrasket over at vi allerede var fremme.

Her havde vi en frokostaftale med en af Madses kolleger og hans familie, så vi blev hentet i bil på havnen og kørt til en lille by Humble. Her fik vi altså igen serveret mad, legekammerater til Frida og hyggeligt selskab til de voksne, så de sidste par dage har virkelig været luksus.

I morgen sejler vi mod Omø og håber meget at den lille butik, hvor vi for 3 år siden købte et lækkert lokalt uldtæppe, stadig findes - for vi kunne virkelig godt bruge et til...

Dag 11: Enehøje

Når det hele nu var så hyggeligt, valgte vi at blive en ekstra dag på Enehøje. Jeg nød at få tid til at snakke, snakke, snakke med Marianne, Selma nød at have lidt mere plads at drøne rundt på og især Frida virkede også virkelig glad for at have fået nogle børn at lege med, der ikke skulle sejle videre ligesom der blev leget bedst.

Dag 10: Onsevig - Enehøje

Vi lagde tidligt fra havn i Onsevig - der var vidst ikke grund til at blive der meget længere! Vi gik mod det vestlige hjørne af Lolland, og da det blev rundet fik vi ikke megen hjælp af hverken vind eller strøm. Vinden kom stik imod os og en ret stærk strøm i Storebælt ligeså. Så igen måtte vi zig-zagge os langsomt men sikkert afsted.

Endelig fik vi Enehøje i sigte og gjorde klar til at manøvrere os gennem det lidt udfordrende farvand i området. Der er meget lavvande og vi var lidt spændte på om vi kunne komme helt ind til den private bådebro der hører til øen. Vi var dog blevet lovet, at den lokale båd kunne trække os fri hvis vi skulle være så uheldige at sidde fast...

Alt gik dog i skønneste ro og orden og en lille velkomstkommite med bl.a. to glade drenge tog imod os på land.

Resten af dagen gik med at få hele familien i bad, hyggesnakke, lege osv. Skønt at være lidt på fast grund igen.

Dag 9: Vejrø - Onsevig

Det var svært at vriste os fri fra Vejrø, den er godt nok blevet skøn og kunne godt gå hen og blive en af vores favoritter. For i tillæg til al den nye luksus er øen stadig i besiddelse af super lækre badestrande med klart vand over kridhvid sandbund så langt øjet rækker. Derfor valgte vi at starte dagen i vores eget stille og rolige - sidst ud af havnen tempo. Frida fik leget mere med sin nye veninde og vi fik også besøgt stranden - og handlet lidt mere ind!

Da vi skulle videre lagde Mads en plan om at gå ud af havnen for sejl - på den totalt tjekkede måde. Så jeg fik nogle ordrer - som jeg håbede jeg havde forstået rigtigt og så lavede vi ellers havnecirkus... Blæsten var lidt kraftigere end vi lige havde forventet og det betød at vores båd meget elegant gled rundt og lagde sig på tværs mellem pælene. Det betød nye ordrer til mig og det lod til jeg have forstået, for efter lidt baksen omkring kom vi fri fra pælene og fik sat storsejlet - og så så det tjekket ud da vi gled lydløst ud af havnen.

Vinden havde besluttet sig for ikke at være vores ven idag - den blæste stik imod os og det betød at vores 12 sømil lange rute blev forvandlet til 20 sømils zigzaggen vestpå. Omkring kl. 18 nåede vi Onsevig - en lille snusket, forladt, faldefærdig havn med en meget ubemandet pølsebod.

Heldigvis skal vi videre i morgen og rammer Enehøje, en lille ø i Nakskov fjord, hvor vi skal besøge vores veninde Marianne, hendes mand og deres to drenge.

Dag 8: Askø - Vejrø

Efter at have gransket diverse vejrudsigter besluttede vi os for at sætte kursen mod Vejrø. Vi fik en god vind ind fra vest, og sejlede mellem 6-10 knob for både halvvind og læns (hvordan kunne det gå til når vi regner med at vores lille Pelusa-båd kun kan sejle omkring 6-7 knob??) Der var godt med knald på og på det sidste stykke ind til havnen fik vi også glæde af at surfe på de nu rimelig store bølger der var bygget op i løbet af dagens blæsevejr. Inden vi nåede havnen skulle en af os jo på dækket og tage sejl ned, og det blev mig... Så jeg blev spændt fast med livline og så var det bare med at holde fast - vinden var taget til og bølgerne var altså pænt store nu!

I havnen stimlede det frem med tyskere der gerne ville hjælpe os med at ligge til - hvad er det med dem? Er de et yderst hjælpsomt sejlerfolk eller ser vi så hjælpeløse ud at de er meget bekymrede for hvad der kan ske med deres både når vi kommer? Nå, vi fik i fin ro og orden lagt til og fik pigerne op nede fra båden. De tager det hele i stiv arm, synes det er lidt kedeligt når de er nødt til at blive under dæk en hel sejldag, men ingen piverier over hverken krængning eller bølger.

Vejrø er, siden vi var der sidst i 2004, blevet helt nyrenoveret. Så vi fik glæde af både kaninbjerg med små nuttede kaninunger, kæmpe luksuslegeplads, spritnye toilet og badeforhold, grill der blev optændt efter ønske på kajen og en super lækker gårdbutik - nu kunne vi endelig få Meyers Relish - i to varianter...

Tøserne jublede over legepladsen og kaninerne og de voksne jublede over gårdbutikken og købte sig naturligvis næsten fattige i alverdens økologiske lækkerier! Til Fridas store glæde fik hun også opstøvet sig en ny veninde der hed Katrine, super hyggeligt.

Dagen blev afsluttet med grill af lokal kød fra Vejrø, kartofler fra Askø og hyggeligt selskab af tidligere genboer fra Halvtolv, vi tilfældigvis stødte ind i.

Dag 7: Fejø - Askø

Morgenen startede i stor stil hos Clara Frijs, hvor vi slap i går. Vi mæskede os igen i Fejøsk æblejuice, hjemmebagte mini boller, snegle og pandekager. Æg, bacon, ost, hjemmelavet hyldeblomstmarmelade (den opskrift skal jeg altså have Googlet!) - det ville næsten ingen ende tage.

Vi fik dog tilsidst løsrevet os og styrede båden ud af Dybvig havn mod en lille ø vi aldrig har besøgt før - Askø. Vinden blæste godt til idag, så da Mads havde fået trimmet sejlene så selv OL-49'eren ikke kunne have fulgt med, strøg vores gamle tøs Pelusa afsted med over 6 knob. Det betød at vi var fremme på en times tid.

Indsejlingen til havnen på Askø var dog lidt spændende. Den lille færge, der sejler i rutefart til fastlandet, holdt i vejen i indsejlingen og så ikke ud som om den havde tænkt sig at flytte sig en tomme. Så med tungen lige i munden fik Mads sejlet båden lige så fint ind af den lille sprække der var efterladt lystsejlere som os. Der var ikke mange både i havnen så vi kunne frit vælge en plads.

Nu hvor vi ikke har været her på øen før, fik vi lyst til at gå på opdagelse igen. Og her fungerede cykeludlejningen altså en del lettere end på Femø. Cyklerne stod ulåste på havnen med nøglerne i, derefter udfyldte man en lille seddel med hvilke cykler man havde taget, hvor længe man ville bruge dem og tilsidst lagde man pengene i den lille postkasse ophængt til formålet. Og ikke om der stod to fine cykler med barnestole lige klar til os...

Så op med pigerne og afsted det gik. Øen er virkelig hyggelig med masser af æble- og pærerplantager og bybarnet-Selma blev beriget med synet af både heste, geder, får og en enkelt tyr - wow, dyrelydene væltede frem fra bag på min cykel.

Fra Askø cyklede vi over den lille dæmning til Lilleø og håbede virkelig vi ville løbe ind i Claus Meyer så vi kunne købe lidt hundedyr relich eller noget. Ham mødte vi dog ikke, men måtte på et tidspunkt zigzagge os gennem en kæmpe flok små fasanunger, vagtler eller hvad det nu var for nogle små fugle. Der var mindst 50 der løb på og ved siden af vejen og igen var begge piger meget betagede. Vores "oplev et dyr" dag var dog ikke slut endnu, for hjemme på havnen mødte vi 3 søde katte der åbentbart boede i cykelskuret og fik serveret fisk af de lokale fiskere. Frida gjorde alt hvad hun kunne for at lokke dem til sig, så hun kunne kæle med dem, mens Selmas høje fryde-hvin skræmte dem væk! Sikke en begivenhedrig dag.

Dag 6: Femø - Fejø

Efter at være vågnet op til en regnvejrsmorgen - der så ud til at strække sig langt ud over dagen, gik Frida og jeg op og købte morgenbrød hos "Havnehøkeren". Vi tog den virkelig med ro og hyggede os godt og grundigt i båden mens vi lyttede til Fridas store kærlighed Mohamed (jep, ham fra X-faktor).

Efter et par timer riggede Mads båden til og trak i regntøjet. Han sejlede hele sin lille familie - der havde det varmt og tørt i forkøjen - til Fejø. Der var ikke meget vind, så de ca. 4,5 sømil tog godt og vel 1½ time at sejle. En lille og meget komfortabel tur - for nogle af os!

På Fejø løb vi som det første, efter båden var fortøjret, op til den lille "Caférant Clara Frijs" og bestilte bord til aftensmaden. De to andre år, 2004 og 2006, vi har været på disse kanter og i Dybvig havn på Fejø, har vi været trofaste gæster på restauranten. De laver fantastisk mad med så mange lokale ingredienser som muligt.

Nu hvor vi havde boet i den tillukkede båd i et døgns tid trængte vi til at komme ud, så iført regntøj og røjsere, gik vi alle op til den lokale købmand. Undervejs stoppede vi op ved den gamle mølle, der nu er ved at blive renoveret og fungerer som turistinformation, og provianterede lokale marmelader, honning og ikke mindst masser af Fejøsk æblejuice.

Inden besøget på restauranten skiftede vi alle tøj, og så helt hæderlige ud igen. Frida fortalte glad vores naboer i havnen: "Vi kan jo ikke gå på restaurant som vi så ud før!" Besøget hos Clara Frijs levede bestemt op til vores hukommelse - vi fik super lækker mad, lækker vin og begge piger spiste med stor appetit både sprængt oksebryst med pebberrodssovs, kartofler og gulerødder - der må vi til noget oftere... Da aftenen var ved at være slut og vi skulle til at betale bestilte vi lige bord til næste morgens brunch - det gælder om at få det hele med, for det er sidste sæson restauranten har åbent!

Mætte og glade gik vi alle omkuld i soveposerne.

Dag 5: Femø

Pigerne trængte til en dag på land, så vi besluttede at blive på Femø og leje cykler så vi kunne komme lidt op opdagelse. Købmanden der administrerer cyklerne havde dog kun 2 cykler med barnesæder på - og de var begge udlejet. Men efter lidt ringen omkring, blev det ordnet så vi kunne leje dem et par timer mod at vi selv hentede cyklerne rundt omkring på øen... Det blev en lidt lang tur for Mads, der både skulle forbi kroen og ud til et lille pensionat i den anden ende af øen!

På de to cykler gik det nu afsted, men klokken var blevet så mange at Selma sad og faldt i søvn bag ved Mads. Derfor drejede vi ind til den lokale café/galleri for at få lidt at spise og drikke og lade Selma ligge lidt i skyggen en times tid og sove. Uden for gården, der husede galleriet/caféen stod på et skilt: "Åben - ring på klokken" Vi gik ind på gårdspladsen hvor der var dækket op med havemøbler og parasoller, men ellers ikke var et øje at se...

Frida var ret utryg ved situationen og sagde flere gange: "Jeg er altså bange - tror I ikke det er en fælde??" - ikke flere Disney-film til hende! Jeg beroligede hende og gik hen for at ringe på klokken... intet skete! Vi satte os og lidt efter ringede vi igen på klokken... stadig intet! Nu var det Madses tur til at ringe på klokken... heller intet skete! Bortset fra de opstillede møbler virkede gården ret forladt, men vi fandt et telefonnummer som vi prøvede at ringe til (vi havde nu være der i ca. 45 min - og det var vel ok, for så fik Selma jo sovet lidt!).

En mand tog telefonen og sagde lidt overrasket at han ikke var på gården, da jeg spurgte om de havde åbent idag?? "Jamen, hvor er du?" spurgte han "Ude på gårdspladsen", svarede jeg og måtte fortælle at der tilsyneladende heller ikke var andre på gården. "Så er de nok ovre og købe ind" svarede han mig "Nå, så venter vi lige 10 min til de kommer tilbage" sagde jeg "Nej, nej - OVRE og købe ind"... Gårdens indehavere havde åbentbart forladt gården og caféen og galleriet for at tage færgen over til fastlandet for at handle!

Selma var i mellemtiden vågnet igen og vi besluttede os for at cykle videre (vi havde et par boller, nogle chokoladekiks og lidt vand i rygsækken!) Vi cyklede ud til en af kysterne og fandt en lille hyggelig strand, hvor vi var helt alene. Frida og Mads gik straks afsted på eventyr mens Selma og jeg havde sjov med at kaste sten i vandet. Frida vendte tilbage med favnen fuld af fuglefjer og havde store planer om de indianer-hovedprydninger vi skal fremstille når vi kommer hjem!

Cyklerne skulle afleveres, og det passede meget fint for ikke længe efter fik vi en kæmpe regnskylle. Resten af eftermiddagen blev derfor brugt i båden hvor Mads bagte pandekager som begge piger guffede i sig.

Dag 4: Gåbense - Femø

Efter en lidt urolig nat, hvor jeg endte med at ligge på tværs i enden af forkøjen for at undgå hele tiden at skulle rejse mig når der skulle gives sut, holdes i hånd osv., fik jeg lov til at sove lidt længere! Så Mads sørgede for at starte dagen med at fodre pigerne af med havregrød.

Omkring kl. 11 satte vi kursen væk fra Gåbense Havn mod Femø. Vi har før sejlet i Smålandsfarvandet men har aldrig besøgt Femø, da der altid har været jazz-festival og mange øldrikkende, midaldrende mennesker i den tid vi har været forbi. Derfor har vi altid lagt kursen i en stor bue uden om øen - men i år var vi heldige - ingen jazz-festival endnu!

Vinden viste sig fra sin mere blæsende side idag og vi endte med at sejle alle agtenud for rebet storsejl og vores fok. Vinden havde dog også haft tid til at opbygge en del store bølger så begge piger ville helst være under dæk. Det betød dog også at jeg måtte befinde mig mest der...
Det kan godt være noget af en udfordring at være under dæk i en båd der danser og hopper over bølgerne mens vinden også får den til at krænge godt. Men heldigvis faldt Selma i søvn og Frida fik jeg lokket med op i den friske luft. Her trak vi begge vejret dybt og fokuserede på horisonten for at få bugt med søsygen.

Det uundgåelige måtte jo ske, og mens båden stadig strøg gennem vandet og til Madses store fryd sejlede den ene båd agterud efter den anden, vågnede Selma igen fra sin korte og måske lidt tummelumske lur. Jeg måtte igen bevæge mig under dæk for at underholde vores afkom. Da jeg var lige ved at gå til af søsyge igen tvang jeg Selma i redningsvesten, og sammen med Frida gik vi igen op til Mads i cockpittet. Her var jeg igen ved at få kontrol over søsygen, da en stor bølge skyllede ind over båden. Selma tog 2/3 af bølgen og resten fordelte sig over Mads, Frida og jeg, så nu sad jeg med en drivvåd, overrasket og rystende Selma på skødet.

For 3. gang måtte vi altså under dæk og hurtigt fik jeg Selma i noget tørt tøj. Vi lagde os denne gang på dørken og det skulle vi vidst have gjort fra starten, for det var ikke nær så kvalmende at ligge her. Heldigvis faldt Selma - nu tør og varm - i søvn igen, liggende på maven af mig og der lå hun trygt og godt i tørvejr indtil jeg skulle op og hjælpe med at få sejlene ned inden indsejlingen til Femø Havn.

Bølgerne var blevet meget mindre efter vi var kommet ind i læ fra de andre øer, så indsejlingen var meget rolig og kontrolleret og vi fandt en fin plads i den lille havn.

Dagen er gået med at bade fra den lokale strand, grille burgere og tage et stort familie-bad i det dertil indrettede ekstra store baderum! Hvad vores plan er i morgen er endnu ikke afgjort i skrivende stund...

Dag 3: Kalvehave - Gåbense

Det er nu blevet onsdag og hele familien er samlet igen. Efter morgenmaden tog de 3 ældste besætningsmedlemmer et bad og Frida måtte indrømme at det der med brusebad nu slet ikke var så slemt som hun havde troet.

Friske og klar på endnu en dag lagde vi ud fra Kalvehave. Vi fik sat vores genua og krydsede for let vind, flot gennem Ulvesundet. Som altid på den strækning, går der lidt sport i det for os - det er nu altså fedt når vores lille båd stryger forbi de store dyre sejlbåde og i let vind har vi klart en fordel... Flere gange strøg vi afsted med 6 knob, og havde for det meste vinden ind fra en god vinkel så sejladsen føltes meget behagelig.

Pigerne var både lidt oppe i cockpittet og nede i kahytten hvor de til tider enedes om at lege med Lego. Fordi vejret var så fint lykkedes det mig både at sørge for lidt proviant til skipper og let-matroserne og at underholde pigerne lidt under dæk - uden at blive søsyg!

Som altid er turen gennem Ulvesundet nervepirrende spændende, der bliver holdt øje med dybdemåleren (som det også lige skal nævnes at Mads har fikset til denne tur), holdt øje med vinden, holdt øje med diverse afmærkninger der virkelig skal respekteres her ellers ender man på grund, og sidst med ikke mindst er vi jo også nødt til at holde øje med om de både vi har overhalet haler ind på os igen! I år blev dette så krydret med Frida og Selmas småskænderier om legetøjet og Selma der skriger som besat når vi giver hende redningsvest på, men heldigvis også deres klukken af grin og småsludren fra kahytten.

Allerede omkring kl. 14 var vi i havn, og havde i år besluttet os for at vi ikke gad tage til Vordingborg igen. Derfor blev det Gåbense, en lille hyggelig, imødekommende havn på den anden side af sundet.

Dagen er blevet brugt til at bade i lækkert klart vand fra en lille badebro på den anden side af havnen og en lang tur til købmanden. I vores Havnelods stod der, at der var 1,5 km til købmanden fra havnen og vi var så heldige at vi både kunne låne cykler og trækvogne gratis. Men da der ikke var barnesæder på nogle af cyklerne faldt vores valg på en glimrende trækvogn. Havnefogden så dog noget skeptisk på mig da jeg ville låne den, og spurgte om vi havde tænkt os at gå hele vejen? Jo, selvfølgelig det er jo bare ungerrne op i vognen og så afsted... Ja, tak - enten havde Mads og jeg glemt hvor langt 1,5 km egentlig er, eller også var vores Havnelods fejlinformeret. Vi gik og gik og ungerne hang mere og mere ind over hinanden, men tid sidst nåede vi den lokale SuperBrugs og fik handlet det mest nødvendige - inden vi satte kursen tilbage mod havnen!

Efter en god omgang aftensmad og koldskål til dessert gik begge piger omkuld i forkøjen og en ny dag venter imorgen.

Dag 2: Rødvig - Kalvehave

Selma og Jeg er nu kommet ombord og vi er efter en hyggelig morgenmad med Marco og Mia, sejlet ud af Rødvig Havn. På vej ud af havnen sidder Selma sikkert i Madses nyopfundne "barne-sikkerhed-stol" og kan fra sin plads følge med i hvad resten af besætningen laver i cockpittet.

Vi har lidt svingende vind, men kommer nærmere Bøgestrømmen, i vores færd videre syd på. Vores yngste letmatros er træt efter at være stået op kl. 6 i morges - og det er hendes mor også - så sammen kravler vi ud i forkøjen for at få en lur. Mens styrer Mads båden sikkert gennem diverse bøjer og modgående trafik. Ved hjælp af hans, ligeledes selvopfundne, selvstyrer der består af et langt elastik-reb bundet om ror-pinden, kan han både trimme sejl og lave vendinger så det ser ud som om han har et helt kapsejladshold ombord.

Efter ca. en halv dags sejlads, i skønt vejr, når vi Kalvehave. Vi finder en plads til båden, og med Selma spændt skrigende fast i den dertil indrettede stol, får vi elegant båden i bås. Tror jeg - hvad jeg ikke ser bag min ryg er, at Mads er ved at falde i havnen da han skal ligge den ene bagfortøjring om pælen - jeg er kun optaget af stævnen og min egen indsats!

Jørgen, Susanne og Frida kommer kort efter til havnen og vi bruger resten af eftermiddagen på at spise is i cockpittet og lege på den lokale havne-legeplads.

Dag 1: Lynetten - Rødvig

Så er dette års familiesejlads skudt igang - den ligner til forveksling de tidligere års, dog med den ændring at Mads i år frasiger sig al blog-indlægs-skrivning. Han har stået for de sidste 5 års morsomme, medrivende og medlevende beretninger og jeg skal nu forsøge at gøre kunsten efter.

Mads er, sammen med hans søskende Mia og Marco, sejlet fra Lynetten mandag morgen. Planen er at de sejler båden så langt syd på som de orker og derefter finder nærmeste havn. Selma og jeg kører tirsdag morgen, i bilen ned til dem og laver et hurtigt mandskabs-skifte. Mia og Marco kører retur til København og Mads bliver beriget med friske gaster!

Frida er med sin Farmor og Farfar i sommerhus og bliver, efter telefonisk ordre, leveret til mønstring i en endnu unavngiven havn senere tirsdag eftermiddag.

Mens Selma og jeg går hjemme og pakker det sidste og gør huset ferieklar, forlyder det at Pelusa med besætning rammer Rødvig Havn senere denne aften.