Det der med at uld-damen ikke tager dankort fik os altså på andre planer. For ved nærmere eftertanke gad vi ikke rende øen rundt i jagten på kontanter. I stedet spiste vi som sædvanligt hyggelig morgenmad i båden og da det meste af formiddagen var gået på den måde var det tid til Selmas lur. Jeg meldte mig frivilligt til at putte hende og faldt dernæst selv i søvn - det er altså skønt med ferie!
Da vi vågnede igen stod Frida og viftede os om næsen med en spand fyldt med vand - og ved nærmere eftersyn også to krabber. Hende og Mads havde haft travlt mens Selma og jeg sov, og nu blev vi præsenteret for "Baby" og "Muskelmand", der krabbede rundt nede i spanden.Selma blev hurtigt lysvågen og vi fik hældt de to krabater over i en af vores opvaskebajler, så det var lidt lettere at se dem. Frida opfordrede alle os andre til at røre ved dem og tage dem op - men skulle bestemt ikke selv nyde noget... Selma derimod er jo fuldkommen frygtløs, så hun stak bare nallerne ned til dem og puffede rund med dem. Når de nappede hende lidt trak hun hånden til sig og sagde overrasket: "Hov!", men havde straks hånden nede igen!
Krabberne blev, efter frokost, hældt overbord og vi gjorde vores lille stormfog klar. Det havde blæst stødt fra aftenen før, og derfor havde der bygget sig nogle gode bølger op. Heldigvis skulle vi hurtigt gå en kurs hvor vi fik bølgerne i ryggen og kunne derfor udnytte dem til en god gang surf.Efter et par timer anløb vi Vejrø endnu en gang, og det var skønt at være tilbage. Vi styrtede op til kaninerne, legepladsen og fik forsynet os med kaffelatte, is, gedefeta og oksekød - altsammen naturligvis økologisk!
Frida ville denne gang gerne have Mads til at fange en lille kaninunge til hende (vi havde prøvet sidste gang, og de er lyn hurtige). Så Mads benyttede den meget ukendte, men effektive, ninja-teknik - først sidde stille som en ninja, og dernæst slå lynhurtigt til som en ninja - og en lille nuttet, og meget blød, kaninunge var fanget.
Aftenen blev fuldendt med grill ved havnen, slikspisning og højtlæsning af Ole Lund Kirkegaard historier.
Da vi vågnede igen stod Frida og viftede os om næsen med en spand fyldt med vand - og ved nærmere eftersyn også to krabber. Hende og Mads havde haft travlt mens Selma og jeg sov, og nu blev vi præsenteret for "Baby" og "Muskelmand", der krabbede rundt nede i spanden.Selma blev hurtigt lysvågen og vi fik hældt de to krabater over i en af vores opvaskebajler, så det var lidt lettere at se dem. Frida opfordrede alle os andre til at røre ved dem og tage dem op - men skulle bestemt ikke selv nyde noget... Selma derimod er jo fuldkommen frygtløs, så hun stak bare nallerne ned til dem og puffede rund med dem. Når de nappede hende lidt trak hun hånden til sig og sagde overrasket: "Hov!", men havde straks hånden nede igen!
Krabberne blev, efter frokost, hældt overbord og vi gjorde vores lille stormfog klar. Det havde blæst stødt fra aftenen før, og derfor havde der bygget sig nogle gode bølger op. Heldigvis skulle vi hurtigt gå en kurs hvor vi fik bølgerne i ryggen og kunne derfor udnytte dem til en god gang surf.Efter et par timer anløb vi Vejrø endnu en gang, og det var skønt at være tilbage. Vi styrtede op til kaninerne, legepladsen og fik forsynet os med kaffelatte, is, gedefeta og oksekød - altsammen naturligvis økologisk!Frida ville denne gang gerne have Mads til at fange en lille kaninunge til hende (vi havde prøvet sidste gang, og de er lyn hurtige). Så Mads benyttede den meget ukendte, men effektive, ninja-teknik - først sidde stille som en ninja, og dernæst slå lynhurtigt til som en ninja - og en lille nuttet, og meget blød, kaninunge var fanget.
Aftenen blev fuldendt med grill ved havnen, slikspisning og højtlæsning af Ole Lund Kirkegaard historier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar