Dag 15: Vejrø - Lynetten

Da Frida i et par dage havde haft lidt hjemve, og virkelig savnede sin seng, sine bamser, sin stol, sit legetøj osv. besluttede vi os for at sejle hjem igen!

Egentlig havde vi planlagt en til to overnatninger på vejen hjem, men efter endt aftensmad i Gåbense besluttede vi os for at sejle videre. Vi var nemlig blevet overfaldet af en flok "flue-bier". De gjorde os godt nok ikke særligt fortræd, men der var virkelig mange af dem og de var overalt - kravlede på både os og i vores mad. Det var en smuk aften med sol, godt nok var der ikke så meget vind. Men vi kom frem gennem Ulvesund på fineste vis.

Da pigerne var lagt i seng, hyggede Mads og jeg os med kaffe og chokolade i cockpittet. Som aftenen skred frem blev det nødvendigt med noget varmere tøj, så på skift gjorde vi os klar med fleecetøj og skaljakker. Vi havde talt om at lægge til i Nyord, men da vi nærmede os følte vi os egentlig klar til at sejle lidt længere, så vi skiftede kurs mod Rødvig. Det betød at vi skulle gennem Bøgestrømmen først på natten!

Det var super sjovt at sejle gennem Bøgestrømmen i mørke - men også noget der fik adrenalinet til at rulle i årene. Mads læste kort, holdt øje med gps og lyste med lommelygten efter sømærkerne, og jeg forsøgte at styre båden efter bedste evne. Kun få gange var det ved at gå galt, en gang glemte jeg at holde øje med gps'en fordi jeg var så optaget af at holde øje med sejlene og havde derfor nær sejlet os ud på et område der var 0,8m dybt - ikke helt nok til vores dybgang! Anden gang var der et sømærke der havde undgået Madses lygte, og jeg opdagede den først da den var ½ meter fra stævnen og den i skæret af lanternen aftegnede en skygge på sejlet som en soldat med bjørnehue! Argh, jeg fik i sidste sekund styret os uden om...

Vi havde sat genuaen på båden og dmi havde lovet byger med vindstød i løbet af natten, så da den første byge kom blev jeg sendt på dæk, med livline på, for at hive forsejlet ned. Det var lidt af en opgave, for vinden ruskede og den er altså rimelig stort at jonglere med sådan en genua!

Da vi havde ca. 1½ time til Rødvig, sagde Mads pludselig: "Skal vi ikke lige se på gps'en hvornår den siger vi ville være helt hjemme?" Den mente på daværende tidspunkt at vi kunne være hjemme i egen havn ca. kl. 7:30 - det var for fristende og vi ændrede igen kurs!

Natten var rimelig rolig, selvom det altså er lidt spooky at sejle i mørke. Man kan ikke se hvor langt man er fra land, kan ikke se hvor store bølgerne er eller hvor de kommer fra! Jeg sov fra ca. 2-5 mens stakkels Mads sejlede helt aflene, og derefter tog jeg over så han også kunne få sovet. Vinden var fin hele morgenen og gps'ens tidligere estimat viste sig at holde nogenlunde stik så omkring kl. 8 tirsdag morgen sejlede vi, nu med to vågne piger, ind på vores faste plads i Margreteholm havn.

Frida hvinede af fryd, så de tilbagelagte over 80 sømil på feriens sidste døgn var det hele værd - selvom begge forældre da var lidt trætte. Endnu en god sommer-sejl-ferie er slut!

Dag 14: Omø - Vejrø

Det der med at uld-damen ikke tager dankort fik os altså på andre planer. For ved nærmere eftertanke gad vi ikke rende øen rundt i jagten på kontanter. I stedet spiste vi som sædvanligt hyggelig morgenmad i båden og da det meste af formiddagen var gået på den måde var det tid til Selmas lur. Jeg meldte mig frivilligt til at putte hende og faldt dernæst selv i søvn - det er altså skønt med ferie!

Da vi vågnede igen stod Frida og viftede os om næsen med en spand fyldt med vand - og ved nærmere eftersyn også to krabber. Hende og Mads havde haft travlt mens Selma og jeg sov, og nu blev vi præsenteret for "Baby" og "Muskelmand", der krabbede rundt nede i spanden.Selma blev hurtigt lysvågen og vi fik hældt de to krabater over i en af vores opvaskebajler, så det var lidt lettere at se dem. Frida opfordrede alle os andre til at røre ved dem og tage dem op - men skulle bestemt ikke selv nyde noget... Selma derimod er jo fuldkommen frygtløs, så hun stak bare nallerne ned til dem og puffede rund med dem. Når de nappede hende lidt trak hun hånden til sig og sagde overrasket: "Hov!", men havde straks hånden nede igen!

Krabberne blev, efter frokost, hældt overbord og vi gjorde vores lille stormfog klar. Det havde blæst stødt fra aftenen før, og derfor havde der bygget sig nogle gode bølger op. Heldigvis skulle vi hurtigt gå en kurs hvor vi fik bølgerne i ryggen og kunne derfor udnytte dem til en god gang surf.Efter et par timer anløb vi Vejrø endnu en gang, og det var skønt at være tilbage. Vi styrtede op til kaninerne, legepladsen og fik forsynet os med kaffelatte, is, gedefeta og oksekød - altsammen naturligvis økologisk!

Frida ville denne gang gerne have Mads til at fange en lille kaninunge til hende (vi havde prøvet sidste gang, og de er lyn hurtige). Så Mads benyttede den meget ukendte, men effektive, ninja-teknik - først sidde stille som en ninja, og dernæst slå lynhurtigt til som en ninja - og en lille nuttet, og meget blød, kaninunge var fanget.

Aftenen blev fuldendt med grill ved havnen, slikspisning og højtlæsning af Ole Lund Kirkegaard historier.

Dag 13: Spodsbjerg - Omø

I en lille båd der gynger... sidder jeg her til aften og skriver dagens blog indlæg. Der blæser en god vind ud for Omø og havnen er ikke særligt meget i læ, så alle bådene i havnen - incl. vores - hopper og danser rundt i pladserne. Det giver mig altså lidt søsyge, hvilket jo er lidt surt når vi ikke en gang sejler, så dagens indlæg bliver nok kort!

Omkring kl. 10:30 sejlede vi fra Spodsbjerg, efter at have provianteret godt og grundigt i den lokale Daglig Brugs. Det er længe siden vi har været i noget der ligner et supermarked og ikke bare en lille lokal købmand, så der var flere uundværlige ting såsom hakket oksekød, pizzadej og vådservietter til barnenumser vi var løbet tør for.

Der blæste en seriøs vind, som vi på vores kurs mod Omø fik ind agten for tværs, så vi skød igen derudaf som en pil gennem vandet. Når vi ligeledes fik lidt surf kom farten, dog meget kortvarigt men alligevel, over 8 knob - og så så Mads meget tilfreds ud! Allerede efter ca. 2½ time gik vi ind i havnen i Omø, og igen havde vi timet det så Selma havde sovet det meste af vejen. Det havde Frida dog ikke, så mens vi lagde til i en bås og fik lavet et lille havnecirkus fordi jeg ikke lige havde forstået mine ordrer korrekt, faldt hun i søvn siddende i cockpittet. Det tog jeg som en lille trøst, og tænkte at så måtte vi da efterhånden være ved at være bare lidt rutinerede i vores tillægninger??

Efter en god gang rugbrødsmadder, fandt vi en af "vores gamle trækvogne" der står til fri afbenyttelse på havnen, og traskede afsted mod gården med uld-udsalget. Denne gang var vi heldige, og den eksisterede stadig, så vi fik provianteret endnu et tæppe til samlingen. Pigerne fik også lov til at slå sig løs, så Frida valgte en lille glas-engel til at hænge i vinduet og Selma forelskede sig i en lille filt-bold (kan nogle af de valg undre??). Vi overvejer endnu et tæppe - de er virkelig lækre - og ligeledes nogle sutsko, men vi er løbet tør for kontanter og damen tager selvfølgelig ikke dankort. Så i morgen tidlig går jagten på kontanter...

Dag 12: Enehøje - Spodsbjerg

Vi stod op med Selma i morges og var rimelig hurtigt i tøjet, fik spist morgenmad og havde pakket vores ting aftenen før - så allerede omkring kl. 9 lagde vi fra Enehøje og satte kursen mod Langeland, nærmere Spodsbjerg.

For en gang skyld var vinden virkelig med os, blæste godt og grundigt fra sydvest (og det passer jo skønt når man sejler mod nordvest) og der var ingen nævneværdige bølger, så vi skød en god fart. Allerede efter knap 2 timer lagde vi til i Spodsbjerg - Selma havde sovet hele vejen og Frida havde også taget sig en lille lur og var derfor helt overrasket over at vi allerede var fremme.

Her havde vi en frokostaftale med en af Madses kolleger og hans familie, så vi blev hentet i bil på havnen og kørt til en lille by Humble. Her fik vi altså igen serveret mad, legekammerater til Frida og hyggeligt selskab til de voksne, så de sidste par dage har virkelig været luksus.

I morgen sejler vi mod Omø og håber meget at den lille butik, hvor vi for 3 år siden købte et lækkert lokalt uldtæppe, stadig findes - for vi kunne virkelig godt bruge et til...

Dag 11: Enehøje

Når det hele nu var så hyggeligt, valgte vi at blive en ekstra dag på Enehøje. Jeg nød at få tid til at snakke, snakke, snakke med Marianne, Selma nød at have lidt mere plads at drøne rundt på og især Frida virkede også virkelig glad for at have fået nogle børn at lege med, der ikke skulle sejle videre ligesom der blev leget bedst.

Dag 10: Onsevig - Enehøje

Vi lagde tidligt fra havn i Onsevig - der var vidst ikke grund til at blive der meget længere! Vi gik mod det vestlige hjørne af Lolland, og da det blev rundet fik vi ikke megen hjælp af hverken vind eller strøm. Vinden kom stik imod os og en ret stærk strøm i Storebælt ligeså. Så igen måtte vi zig-zagge os langsomt men sikkert afsted.

Endelig fik vi Enehøje i sigte og gjorde klar til at manøvrere os gennem det lidt udfordrende farvand i området. Der er meget lavvande og vi var lidt spændte på om vi kunne komme helt ind til den private bådebro der hører til øen. Vi var dog blevet lovet, at den lokale båd kunne trække os fri hvis vi skulle være så uheldige at sidde fast...

Alt gik dog i skønneste ro og orden og en lille velkomstkommite med bl.a. to glade drenge tog imod os på land.

Resten af dagen gik med at få hele familien i bad, hyggesnakke, lege osv. Skønt at være lidt på fast grund igen.

Dag 9: Vejrø - Onsevig

Det var svært at vriste os fri fra Vejrø, den er godt nok blevet skøn og kunne godt gå hen og blive en af vores favoritter. For i tillæg til al den nye luksus er øen stadig i besiddelse af super lækre badestrande med klart vand over kridhvid sandbund så langt øjet rækker. Derfor valgte vi at starte dagen i vores eget stille og rolige - sidst ud af havnen tempo. Frida fik leget mere med sin nye veninde og vi fik også besøgt stranden - og handlet lidt mere ind!

Da vi skulle videre lagde Mads en plan om at gå ud af havnen for sejl - på den totalt tjekkede måde. Så jeg fik nogle ordrer - som jeg håbede jeg havde forstået rigtigt og så lavede vi ellers havnecirkus... Blæsten var lidt kraftigere end vi lige havde forventet og det betød at vores båd meget elegant gled rundt og lagde sig på tværs mellem pælene. Det betød nye ordrer til mig og det lod til jeg have forstået, for efter lidt baksen omkring kom vi fri fra pælene og fik sat storsejlet - og så så det tjekket ud da vi gled lydløst ud af havnen.

Vinden havde besluttet sig for ikke at være vores ven idag - den blæste stik imod os og det betød at vores 12 sømil lange rute blev forvandlet til 20 sømils zigzaggen vestpå. Omkring kl. 18 nåede vi Onsevig - en lille snusket, forladt, faldefærdig havn med en meget ubemandet pølsebod.

Heldigvis skal vi videre i morgen og rammer Enehøje, en lille ø i Nakskov fjord, hvor vi skal besøge vores veninde Marianne, hendes mand og deres to drenge.