På de to cykler gik det nu afsted, men klokken var blevet så mange at Selma sad og faldt i søvn bag ved Mads. Derfor drejede vi ind til den lokale café/galleri for at få lidt at spise og drikke og lade Selma ligge lidt i skyggen en times tid og sove. Uden for gården, der husede galleriet/caféen stod på et skilt: "Åben - ring på klokken" Vi gik ind på gårdspladsen hvor der var dækket op med havemøbler og parasoller, men ellers ikke var et øje at se...
En mand tog telefonen og sagde lidt overrasket at han ikke var på gården, da jeg spurgte om de havde åbent idag?? "Jamen, hvor er du?" spurgte han "Ude på gårdspladsen", svarede jeg og måtte fortælle at der tilsyneladende heller ikke var andre på gården. "Så er de nok ovre og købe ind" svarede han mig "Nå, så venter vi lige 10 min til de kommer tilbage" sagde jeg "Nej, nej - OVRE og købe ind"... Gårdens indehavere havde åbentbart forladt gården og caféen og galleriet for at tage færgen over til fastlandet for at handle!
Selma var i mellemtiden vågnet igen og vi besluttede os for at cykle videre (vi havde et par boller, nogle chokoladekiks og lidt vand i rygsækken!) Vi cyklede ud til en af kysterne og fandt en lille hyggelig strand, hvor vi var helt alene. Frida og Mads gik straks afsted på eventyr mens Selma og jeg havde sjov med at kaste sten i vandet. Frida vendte tilbage med favnen fuld af fuglefjer og havde store planer om de indianer-hovedprydninger vi skal fremstille når vi kommer hjem!
Cyklerne skulle afleveres, og det passede meget fint for ikke længe efter fik vi en kæmpe regnskylle. Resten af eftermiddagen blev derfor brugt i båden hvor Mads bagte pandekager som begge piger guffede i sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar